Slaget ved Kap Esperance

Slaget ved Kap Esperance
Del af Stillehavskrigen under 2. verdenskrig
Den stærkt beskadigede japanske krydser Aoba sætter døde og sårede besætningsmedlemmer i land nær Buin på Bougainville i Shortlandøerne nogle få timer efter slaget den 12. oktober 1942
Den stærkt beskadigede japanske krydser Aoba sætter døde og sårede besætningsmedlemmer i land nær Buin på Bougainville i Shortlandøerne nogle få timer efter slaget den 12. oktober 1942
Dato 11. - 12. oktober 1942
Sted Nær Kap Esperance og Savoøen, Guadalcanal
Resultat Sejr til USA
Parter
USA USA Japan Japan
Ledere
USA Robert L. Ghormley
USANorman Scott
JapanGunichi Mikawa
JapanAritomo Gotō,
JapanTakatsugu Jojima
Styrke
4 krydsere
5 destroyere
3 krydsere
2 destroyere,
konvoj med forstærkninger (indirekte involveret):
6 destroyere,
2 flyvebådetendere
Tab
1 destroyer sænket
1 krydser beskadiget
1 destroyer beskadiget
163 døde[1]
1 krydser sænket
3 destroyere sænket
1 krydser beskadiget
341–454 døde
111 taget til fange[2]

Slaget ved Cape Esperance også kaldet Andet slag ved Savoøen fandt sted den 11.12. oktober 1942 og var et søslag i Stillehavskrigen under 2. verdenskrig mellem den kejserlige japanske flåde og United States Navy. Slaget var det andet af fire større flådeslag under slaget om Guadalcanal og fandt sted ved indsejlingen til sundet mellem Savoøen og Guadalcanal i Salomonøerne.

Om aftenen den 11. oktober sendte japanske flådestyrker ved Salomonøerne under kommando af Gunichi Mikawa en stor konvoj med forsyninger og forstærkninger til styrkerne på Guadalcanal. Konvojen bestod af to flyvebådetendere og 6 destroyere og var under kommando af kontreadmiral Takatsugu Jojima. Samtidig, men i en selvstændig operation, skulle tre tunge krydsere og 2 destroyere under kommando af kontreadmiral Aritomo Gotō bombardere de allieredes flyveplads på Guadalcanal – Henderson Field med det formål at ødelægge allierede fly og flyvepladsens faciliteter.

Kort inden midnat den 11. oktober opfangede en amerikansk styrke bestående af 4 krydsere og 5 destroyere og under kommando af kontreadmiral Norman Scott Gotōs styrke da den nærmede sig Savoøen nær Guadalcanal. Japanerne blev overrasket og Scotts skibe sænkede en af Gotōs krydsere og en af hans destroyere, mens de kraftigt beskadigede en anden krydser og sårede Gotō dødeligt. Derved tvang de resten af Gotōs skibe til at opgive bombardementet og trække sig tilbage. Under kampen blev en af Scotts destroyere sænket mens en krydser og endnu en destroyer blev stærkt beskadiget. I mellemtiden gennemførte den japanske forsyningskonvoj losningen af tropper og forsyninger på Guadalcanal og indledte tilbageturen uden at blive opdaget af Scotts styrke. Senere om morgenen den 12. oktober vendte fire japanske destroyere fra forsyningskonvojen om for at hjælpe Gotōs beskadigede skibe under tilbagetrækningen. Luftangreb af amerikanske fly fra Henderson Field sænkede to af disse destroyere senere på dagen.

Som ved de tidligere søslag omkring Guadalcanal var resultatet af slaget strategisk uafgjort, idet hverken japanerne eller amerikanerne opnåede kontrol med farvandet omkring Guadalcanal som følge af dette slag.

  1. ^ Frank, Guadalcanal, p. 310. Fordelingen af de døde amerikanske søfolk på skibe: Boise- 107, Duncan- 48, Salt Lake City- 5, og Farenholt- 3.
  2. ^ Frank, Guadalcanal, p. 309. Frank opdeler de japanske døde på skibe således: Furutaka- 258, Aoba- 79, Fubuki- 78 (samt 111 fangne), Murakumo- 22, og Natsugumo- 17. Hackett skriver at 80 blev dræbt på Aoba udover Gotō og 33 blev dræbt og 110 savnendes fra Furutaka.

© MMXXIII Rich X Search. We shall prevail. All rights reserved. Rich X Search